Behandling af diskusprolaps

En diskusprolaps kan være en meget smertefuld tilstand. Hvis du lider af en diskusprolaps, spekulerer du måske på, hvilke behandlingsmuligheder du har.

Der findes flere forskellige behandlingsmuligheder for diskusprolaps, og den bedste løsning for dig afhænger af, hvor alvorlig din tilstand er og dit generelle helbred.

Nedenfor gennemgår vi akutte- og ikke-akutte behandlingsmetoder, så du hurtigst muligt kan komme i den rette behandling.

Akutte behandlingsmuligheder

Hvis du har en diskusprolaps, der forårsager stærke smerter, kan din læge anbefale en eller flere af følgende akutte behandlinger:

Epidural steroidinjektioner

En epidural steroidinjektion (ESI) er en minimalt invasiv procedure, der kan bruges til at behandle smerter forårsaget af en diskusprolaps .

ESI’er udføres typisk ambulant og indebærer injektion af et langtidsvirkende kortikosteroid og et bedøvelsesmiddel i det epidurale rum. Dette rum er området omkring den duralsæk, der indeholder rygmarven og nerverødderne.

Kortikosteroidet hjælper med at reducere inflammation, mens bedøvelsesmidlet giver øjeblikkelig smertelindring. ESI’er har vist sig at være effektive til behandling af smerter forårsaget af diskusprolaps, og de kan også bidrage til at forbedre funktion og livskvalitet.

En enkelt ESI kan give lindring i flere uger til måneder, og det kan være nødvendigt med flere injektioner for at opnå langvarig smertelindring.

ESI’er anses generelt for at være sikre, men der er visse risici forbundet med proceduren, f.eks. infektion, blødning og nerveskader.

Narkotisk smertestillende medicin

Denne type medicin kan hjælpe med at lindre alvorlige smerter forårsaget af en diskusprolaps. Narkotika virker ved at binde sig til smertereceptorer i hjernen, hvilket reducerer smerteopfattelsen. Narkotika anvendes typisk kun i korte perioder, fordi de kan forårsage døsighed, forstoppelse og andre bivirkninger. Desuden kan de være vanedannende og bør kun anvendes efter anvisning af din læge.

Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er)

NSAID’er er en type medicin, der kan hjælpe med at reducere inflammation og smerte. De virker ved at blokere produktionen af inflammatoriske kemikalier i kroppen. NSAID’er er tilgængelige i håndkøb og på recept.

Almindelige NSAID’er i håndkøb omfatter ibuprofen (Advil, Motrin) og naproxen (Aleve). NSAID’er på recept omfatter celecoxib (Celebrex) og diclofenac (Voltaren).

NSAID’er kan forårsage bivirkninger, såsom mavesmerter, mavesår og nyreproblemer. Hvis du har en fortid med nyresygdom eller gastrointestinale problemer, bør du tale med din læge, før du tager NSAID’er.

Acetaminophen (Tylenol)

Acetaminophen er et smertestillende middel, der kan bruges til at behandle smerter forårsaget af en diskusprolaps. Det virker ved at reducere mængden af smertesignaler, der sendes til hjernen. Acetaminophen er fås i håndkøb og i generisk form.

Paracetamol er generelt sikkert, men det kan forårsage leverskader, hvis det tages i store doser, eller hvis du drikker alkohol, mens du tager medicinen. Du bør tale med din læge, før du tager acetaminophen, hvis du har en leversygdom eller drikker alkohol regelmæssigt.

Fysioterapi

Fysioterapi omfatter øvelser og andre behandlinger, der kan hjælpe med at lindre smerter og forbedre funktionen. Din fysioterapeut udarbejder en behandlingsplan specifikt til dig baseret på dine symptomer, dit helbred og dit aktivitetsniveau.

Behandlinger, der kan anvendes, omfatter bl.a:

• Manuel terapi: Manipulation eller mobilisering af rygsøjlen for at reducere smerter og forbedre bevægelsesomfanget.
• Træning: Et skræddersyet træningsprogram for at forbedre styrke, fleksibilitet og udholdenhed.
• Viden: Information om, hvordan du håndterer din tilstand og forebygger yderligere skader.
• Fysioterapi kan give kortvarig smertelindring og hjælpe dig med at vende tilbage til normale aktiviteter. Det betragtes generelt som sikkert, men der er en lille risiko for at forværre din tilstand. Du bør tale med din læge, før du begynder på fysioterapi, hvis du har nogen bekymringer.

Massage

Massage kan hjælpe med at lindre smerter og forbedre funktionen hos personer med en diskusprolaps. Om det er ryggen eller skulderen er irrelevant for massage kan gavne uanset hvad.  Massageterapi kan bruges til at målrette specifikke smerteområder eller til at give generel afslapning. Noget tyder på, at massage kan være mere effektiv, når den kombineres med andre behandlinger, f.eks. fysioterapi. Massage anses generelt for at være sikkert, men der er en lille risiko for at forværre din tilstand. Du bør tale med din læge, før du begynder på massagebehandling, hvis du har nogen bekymringer.

Kiropraktik

Kiropraktisk behandling indebærer manipulation af rygsøjlen for at reducere smerter og forbedre funktionen. Kiropraktorer bruger deres hænder til at lægge pres på og bevæge leddene i rygsøjlen. Kiropraktisk behandling anses generelt for at være sikker, men der er en lille risiko for at forværre din tilstand. Du bør tale med din læge, før du begynder på kiropraktisk behandling, hvis du har nogen bekymringer.

Ikke-akutte (kroniske) behandlingsmetoder

Hvis dine smerter ikke bliver bedre med ovenstående behandlinger, eller hvis de påvirker din livskvalitet, kan det være nødvendigt at prøve andre behandlinger. Disse er kendt som ikke-akutte eller kroniske behandlinger.

Ikke-akutte behandlinger kan bruges til at håndtere smerter, der varer i mere end 3 måneder. De er generelt mindre effektive end akutte behandlinger, men de kan hjælpe nogle mennesker med at opnå langvarig smertelindring.

Almindelige ikke-akutte behandlinger omfatter

Transkutan elektrisk nervestimulation (TENS)

Et apparat, der sender elektriske impulser til nerverne for at reducere smertesignalerne. Det anvendes normalt i korte perioder.

Stimulering af rygmarven

En anordning, der er implanteret under huden og sender elektriske impulser til nerverne.

Psykologiske terapier

Rådgivning og kognitiv adfærdsterapi (CBT) for at hjælpe dig med at håndtere smerter og forbedre din livskvalitet.

Årsager til diskusprolaps

De fleste diskusprolapser forekommer i lænden (lænderygsøjlen), men de kan også forekomme i nakken (halshvirvelsøjlen). En diskusprolaps skyldes normalt slitage (degenerative forandringer), der opstår i diskusprolapsene med tiden. Disse forandringer kan gøre diskusskiven er mere tilbøjelig til at briste.

Andre mulige årsager til diskusprolaps er bl.a

• Skade: En pludselig påvirkning eller skade kan forårsage, at diskusprolapsen brister.
• Fedme: Overvægt kan lægge pres på diskusskiverne og føre til degenerative forandringer.
• Dårlig kropsholdning: Dårlig kropsholdning kan lægge ekstra pres på diskusskiverne og føre til degenerative forandringer.
• Gentagne bevægelser: Gentagelse af de samme bevægelser igen og igen kan føre til degenerative forandringer i diskusskiverne.

Hvornår bør jeg søge læge?

Du bør gå til læge, hvis du har

• smerter, der ikke forsvinder med smertestillende medicin i håndkøb
• smerter, der bliver værre over tid
• følelsesløshed eller svaghed i arme eller ben
• vanskeligheder med at bevæge dig rundt

Hvis du har nogle af disse symptomer, bør du søge læge hurtigst muligt. Tidlig diagnose og behandling er altafgørende.

Videnskabelige undersøgelser om behandling af diskusprolaps

Der mangler videnskabelig dokumentation for effektiviteten af mange behandlinger af diskusprolaps. Der er dog nogle få undersøgelser, der har undersøgt spørgsmålet.

En undersøgelse foretaget på University of Washington fandt frem til, at massage var effektiv i behandlingen af diskusprolaps.

På Universitet i Zürich lavede man en undersøgelse med 20 patienter med diskusprolaps. I forsøgsperioden blev de behandlet med en kombination af akupunktur og elektrisk stimulering. Undersøgelsen viste, at denne behandling var effektiv med hensyn til at reducere smerter og forbedre funktionen.

En undersøgelse foretaget på University of Southern California viste, at kiropraktisk behandling var effektiv til behandling af diskusprolaps.